Sådan Beregner Du Aniongabet (og Albuminkorrigerer Det)
Aniongabet er forskellen mellem de målte kationer og anioner i blodet: Na⁺ − (Cl⁻ + HCO₃⁻), målt i mmol/L. Det bruges til hurtigt at afgøre, om en metabolisk acidose skyldes en umålt syre (højt gab) eller et direkte tab af bikarbonat (normalt gab). Et normalt gab udelukker ikke acidose, og et lavt albumin kan skjule et gab, der reelt er forhøjet.
Formlen og hvad den betyder
Den grundlæggende formel er:
Aniongab = Na⁺ − (Cl⁻ + HCO₃⁻)
Nogle laboratorier tæller kalium med:
Aniongab = (Na⁺ + K⁺) − (Cl⁻ + HCO₃⁻)
Enhederne er mmol/L, hvilket for disse envalente ioner svarer til mEq/L. Uden kalium ligger det normale interval typisk på 3-11 mmol/L. Med kalium inkluderet ligger det typisk på 7-16 mmol/L. De to intervaller kan ikke bruges om hinanden, og de nøjagtige grænser varierer lidt mellem laboratorier, fordi de afhænger af, hvordan kloridet måles på det pågældende analyseapparat.
Gabet repræsenterer de anioner, der ikke indgår i standardmålingen, primært albumin, men også fosfat, sulfat og organiske syrer. Det er derfor albuminniveauet har så direkte en indflydelse på tallet.
Albuminkorrektionen
Albumin er den største umålte anion i blodet. Et lavt albumin sænker derfor det rå aniongab kunstigt, uafhængigt af om der findes en reel acidose eller ej. Korrektionen retter op på det:
Korrigeret aniongab = Målt aniongab + 2,5 × (4,0 − albumin i g/dL)
For hver 1 g/dL albuminet ligger under 4,0, lægges der 2,5 mmol/L til det målte gab. Det er især relevant hos intensivpatienter, patienter med skrumpelever og underernærede patienter, som ofte har et lavt albumin uden at det fremgår af det umiddelbare tal.
Regneeksempler
De to eksempler herunder viser forskellen mellem en tydelig acidose og en, der først bliver synlig efter korrektion.
| Patient | Na | Cl | HCO₃ | Albumin | Råt gab | Korrigeret gab | Aflæsning |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1: forhøjet gab | 140 | 100 | 10 | 4,0 g/dL | 30 mmol/L | 30 mmol/L | Tydeligt højt |
| 2: skjult acidose | 138 | 106 | 20 | 1,5 g/dL | 12 mmol/L | 18,25 mmol/L | Forhøjet efter korrektion |
Patient 1 har Na 140, Cl 100 og HCO₃ 10 mmol/L, med et normalt albumin på 4,0 g/dL. Gabet er 140 − (100 + 10) = 30 mmol/L, klart over det normale interval på 3-11. Albuminet er normalt, så der er intet at korrigere for. Et gab i den størrelsesorden er foreneligt med en metabolisk acidose med højt aniongab, for eksempel diabetisk ketoacidose, laktatacidose eller en toksisk indtagelse.
Patient 2 er det eksempel, der reelt adskiller en aniongab-beregner, der korrigerer for albumin, fra en, der ikke gør. Na er 138, Cl er 106, HCO₃ er 20 mmol/L, en kritisk syg eller cirrotisk patient med albumin på kun 1,5 g/dL. Det rå gab er 138 − (106 + 20) = 12 mmol/L, hvilket ved første øjekast kun ser let forhøjet ud, næsten inden for normalområdet. Korrigeres der for albuminet: 12 + 2,5 × (4,0 − 1,5) = 12 + 6,25 = 18,25 mmol/L, altså tydeligt forhøjet. Springer man korrektionen over hos en patient med lavt albumin, risikerer man at overse en reel acidose, fordi det rå tal ser roligt ud.
Beregn med dine egne værdier
Indtast natrium, klorid og bikarbonat, og tilføj kalium og albumin, hvis du har dem, så viser beregneren både det rå og det albuminkorrigerede gab.
Årsager til højt og lavt aniongab
Et højt aniongab opstår, når der er en umålt syre til stede. Huskereglen MUDPILES dækker de klassiske årsager: metanol, uræmi, diabetisk ketoacidose, propylenglykol, jern eller isoniazid, laktatacidose, ethylenglykol og salicylater.
Et normalt aniongab udelukker ikke metabolisk acidose. Acidose med normalt gab, også kaldet hyperklorræmisk acidose, er en selvstændig og ret almindelig kategori, med årsager som diarré, renal tubulær acidose (RTA), væsketab via ileostomi og karboanhydrasehæmmere. Mistænker du metabolisk acidose, men gabet er normalt, skal du tjekke bikarbonat og blodgas direkte i stedet for at antage, at syre-base-balancen er i orden.
Et lavt aniongab skyldes oftest hypoalbuminæmi, den hyppigste årsag til et lavt eller falsk normalt gab. Andre, sjældnere årsager er myelomatose og andre paraproteinæmier, lithiumtoksicitet, bromidforgiftning og laboratorie- eller instrumentfejl.
Almindelige fejl
- At springe albuminkorrektionen over hos patienter med lavt albumin. Hos intensivpatienter, patienter med skrumpelever eller underernæring sænker et lavt albumin det rå gab kunstigt. Uden korrektionen kan en reel forhøjet acidose se normal ud.
- Ikke at vide, om laboratoriets referenceinterval inkluderer kalium. Intervallet 3-11 mmol/L gælder uden kalium, 7-16 mmol/L med kalium. Bruger man det forkerte interval, fejltolkes en normal værdi som forhøjet, eller omvendt.
- At behandle aniongabet som en diagnose. Gabet er et spor, ikke en diagnose. Et forhøjet gab kræver, at du går videre og finder årsagen, for eksempel ved hjælp af MUDPILES.
- At antage, at et normalt aniongab udelukker metabolisk acidose. Acidose med normalt gab (hyperklorræmisk) er en reel og selvstændig kategori. Mistænker du acidose, skal bikarbonat og blodgas vurderes direkte, uanset hvad gabet viser.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er et normalt aniongab?
Uden kalium ligger det normale interval på cirka 3-11 mmol/L. Inkluderes kalium i beregningen, ligger det normale interval på cirka 7-16 mmol/L. De præcise grænser varierer lidt mellem laboratorier, afhængigt af hvordan klorid måles.
Hvorfor påvirker lavt albumin aniongabet, og hvordan korrigerer man for det?
Albumin er den største umålte anion i blodet. Falder albuminniveauet, falder det rå aniongab kunstigt med, uanset om der er en reel acidose til stede. Korrektionen lægger 2,5 mmol/L til gabet for hver 1 g/dL albuminet ligger under 4,0 g/dL: korrigeret gab = målt gab + 2,5 × (4,0 − albumin).
Hvad forårsager et højt aniongab?
Et højt gab skyldes en umålt syre i blodet. Huskereglen MUDPILES dækker de vigtigste årsager: metanol, uræmi, diabetisk ketoacidose, propylenglykol, jern eller isoniazid, laktatacidose, ethylenglykol og salicylater.
Udelukker et normalt aniongab metabolisk acidose?
Nej. Acidose med normalt gab, også kaldet hyperklorræmisk acidose, er en selvstændig kategori med årsager som diarré, renal tubulær acidose, væsketab via ileostomi og karboanhydrasehæmmere. Mistænker du metabolisk acidose på trods af et normalt gab, bør du vurdere bikarbonat og blodgas direkte.